Tag: lamper

Tidsrejser og månerejser


Giv nødvendighedens æstetik lidt kant med elementer fra en svunden tid.

Text: Susanne Holte

Når man hver måned har til opgave at spotte og sætte navn på en ny trend, at tydeliggøre en tendens, spinde en rød tråd og skabe overblik i en verden, hvor der hvert minut kreeres nye produkter, innovative designs, eksklusiv kunst og brugskunst i alle former, materialer og stilarter, så sætter man sig i virkeligheden i kuratorens stol. Opgaven består reelt i at vælge fra og at skabe en slags orden i kaos. Tilbage bliver et koncentrat, som man med lidt god vilje kan kalde en trend – et bud blandt mange – på, hvordan man også kan indrette sit hjem. Koncentratet vil som regel bestå af nye og overraskende elementer, af ting, der peger fremad – også selvom designerne har hentet inspirationen i en velkendt historisk kontekst, som for eksempel den aktuelle 70’er stil. Et hjem består dog sjældent udelukkende af funky, futuristiske møbler og genstande. Det er oftest kendetegnet af et miks af forskellige stilarter, møbler fra flere perioder, arvestykker og nye investeringer. Og faktisk er det netop dette samplede hjem, der netop nu er allermest trendy: det personlige hjem, hvor man gennem sine valg af møbler og nips signalerer, at her bor ægte, levende mennesker med en historie og et levet liv i bagagen. Nogen vil hævde, at sådan har det altid været, mens andre vil påstå, at det er en naturlig reaktion på den nødvendighedens æstetik, som især vi skandinaver har rendyrket de seneste årtier. Uanset hvem, der har ret, så søger vi nu – måske på grund af krisen – efter autenticitet og en fortælling, der rækker ud over os selv. Vi spiller bold i krydsfeltet mellem det analoge og det digitale og fornøjer os med interiør med stærke referencer til en svunden tid.


I det lys er det en spændende opgave at få lov til at vælge og vrage mellem de mange sjove og originale effekter, som er sat til salg i Bruun-Rasmussens første Interior-auktion. Selvom jeg selv er rundet af en moderne design-tradition er det interessant at gå på jagt efter ting, der ikke blot fortæller deres egen historie, men som også føjer nye lag til ens egen. Mine valg afspejler, at jeg ikke er noget nipse-menneske, men også at jeg holder af kunst og ting med brugsværdi, som for eksempel den funktionelle bankboks af jern og messing, hentet hjem fra den Svenske Handelsbanken. Boksen, hvori man kan opbevare sine værdier, føjer noget skævt og industrielt til en stringent og moderne indretning. I samme boldgade er de to teaterprojektører fra Strand Electric i Londons West End – byens traditionelle teaterkvarter, hvorfra man siden 1914 har leveret udstyr til film- og teaterproduktioner over hele kloden. Fantastisk historie bag nogle lamper, der sagtens kan tage kampen op mod enhver moderne lyskilde. Til samme univers kunne man føje det svenske stationsur i støbejern, fremstillet af fabrikken G.W. Linderoth i Stockholm omkring år 1900. Det rammer ned i en meget aktuel trend med fokus på det analoge ur – som kontrast til de utallige digitale ure vi har i vores computere, telefoner, ipads m.m. En anakronisme, men af den brugbare slags. I en tid, hvor vi bombarderes med billeder overalt og hvor det er svært at fastholde det sete i mere end det splitsekund, det tager at skimme nye input på Instagram, kunne et andet bud på en god investering være det originale pressefotografi fra Apollo 11 månelandingen den 31. Juli 1969. Billedet af Edwin Aldrin er taget af netop afdøde Neil Armstrong med et særligt månekamera, udviklet af NASA.

Bliver vi i det ikoniske univers, falder valget naturligt på det usignerede oliebillede af den korsfæstede Kristus fra det 17. århundrede. Motivet er fortegnet, men stærkt i sit udtryk, og minder mig om, at megen af den bedste og mest ekspressive kunst er skabt i en religiøs kontekst, som herhjemme har arvtagere som Arne Haugen Sørensen, Peter Brandes, Maja Lisa Engelhardt m.fl.

Endelig kan jeg ikke komme udenom den lille skulptur i form af et hestehoved i træ. Den er fra ca. år 1900 og pænt forvitret, men det er netop det, der gør den charmerende. Tidens tand har udvisket hesten og i stedet efterladt billedet på en hest. Tilbage står ikonet, symbolet – lidt ligesom den gamle rejsetaske af krokodilleskind fra starten af det 20. århundrede, der udover at være anvendelig til opbevaring af papir også giver associationer til rejsen – både den mentale og den fysiske.

Se mere på: www.bruun-rasmussen.dk

Bulb fiction

Sidste år måtte vi sige farvel til 100 watt pæren. I år røg så de 75 watt, og i løbet af de næste to år er det endegyldigt slut med glødepæren. Vi tvinges – enten vi vil det eller ej – til at tage afsked med Edisons geniale lyskilde, men selvom den ikoniske pære – selve symbolet på den lyse idé – i disse år må vige pladsen til fordel for halogen, sparepærer og LED-lys, vil det genkendelige design bestå: Pæreformen vil fortsat inspirere designerne og stå tilbage som selve sindbilledet på industrialiseringen og de gode gamle dage, hvor strømmen flød i rå mængder og CO2 var noget man talte om i fysiktimerne.

Text: Susanne Holte

Det måtte selvfølgelig komme: I en tid med knappe ressourcer kan ansvarlige politikere simpelthen ikke sidde med hænderne i skødet og se til, mens borgerne frådser i el og tænder glødepærer, der producerer langt mere varme end lys. I tidens ånd besluttede EU-politikerne derfor for et par år siden at udfase glødepæren, og i september 2012 er det så definitivt slut med Thomas Edisons geniale opfindelse. Et indgreb, der ifølge eksperter i EU Kommissionen og Elsparefonden betyder en besparelse på godt 80 mia. kWh over de næste ti år og en reducering af CO2-udslippet på minimum15 millioner ton årligt. Det lyder jo meget fornuftigt, men midt i den grønne eufori, er lidt nostalgisk vemod måske på sin plads: Glødepæren er trods alt ikke en hvilken som helst størrelse. Den i sin tid så revolutionerende lyskilde er nemlig på alle måder et symbol på en tid præget af fremgang og vækst, af store opfindelser og videnskabelige landvindinger, der for alvor forandrede verden i den 19. århundrede – et symbol fra en epoke, hvor vi endnu ikke havde erkendt, at klodens ressourcer er begrænsede.

Råt for usødet

I en tid, hvor mange atter forsøger at få kollektivet sat på dagsordenen til fordel for dyrkelsen af selvet, er det stadig det individuelle udtryk, der hersker. Vi tørster efter det unikke udtryk, efter det personlige statement – måske med den forskel at vi nu gerne omgiver os med produkter og design, der viser spor efter andre levende og kreative mennesker. Vi er på jagt efter ting, der ser ud som er de skabt specielt til os – eller allerbedst: ligner noget vi selv har frembragt.

Text: Susanne Holte

Jeg kender en, der ikke er bleg for at indrømme at hun ikke hverken har evner eller lyst til at lave mad. Det afholder hende heldigvis ikke fra at invitere gæster til middag. Hun får blot maden udefra og beder så leverandøren om at anrette den lidt sjusket, så den ser hjemmelavet ud. Noget nær sådan er det også i et lille hjørne af designverdenen, hvor unge uprøvede og etablerede designere hygger sig med at frembringe møbler, brugskunst, lamper og tæpper, der ligner hjemmesløjd - noget vi alle kunne have været ophavsmand eller kvinde til. Resultaterne er mangeartede og man kan ikke tale om en egentlig stil, nærmere om studier, grænsesøgning, leg og afprøvning af materialernes potentiale. For nogen er det selve arbejdsprocessen, der er i fokus, for andre handler det om at signalere noget autentisk, back to basic og ikke mindst respekt for naturen, ressourcerne og nogle af gamle håndværkstraditioner. Der eksperimenteres lystigt med genbrugsmaterialer, naturmaterialer og materialer i ny kontekst. Stilen emmer af humor, men der er en god portion alvor i galskaben. Uanset ideologierne bag produkterne appellerer tingene til os fordi de føjer sig fint til vores iscenesatte historie om det individuelle, søgende og spirituelle menneske.

Indlysende design

Text: Susanne Holte

Den danske designer Ole Jensen, der er kendt for sine indlysende designs, har i samarbejde med Louis Poulsen redefineret begrebet lampe. Det er blevet til hele tre af slagsen: en bordlampe, en væglampe og en gulvlampe, der alle bærer navnet OJ. OJ-familien er meget enkel i sit formsprog – nærmest som et piktogram. Fra Ole Jensens første modeller i gips og hessian til den færdige lampe i stål er der helt sikkert blevet gjort utallige overvejelser. Det var ekstremt vigtigt at bibeholde den bløde voluminøse skærm, der – ligesom en kube – holdt lyset inde, for at lade det udfolde sig fra åbningerne. Lyset bliver næsten komprimeret og presset ud af åbningerne foroven og i bunden af skærmene, men det slipper ikke skærmen. De tykke rundinger holder på lyset, der smyger sig til skærmen – også på den anden side af rundingens toppunkt. Denne blødgørende effekt er opnået via en fin æggeskalsstruktureret overflade, der udvisker grænsen mellem skærm og rum. Hver lampe har sit eget udtryk til trods for at der er en designmæssig samhørighed – ikke mindst i kraft af den hvide farve, der er nøje udvalgt af hensyn til de nye energibesparende lyskilder. Farven giver lyset en lidt blødere og varmere tone.

Firstclass design

Boligmagasinet BO BEDRE hylder igen de bedste designere og deres arbejde med uddelingen af BO BEDRE Awards 2010. Her premieres det flotteste, mest funktionelle og originale på den danske og internationale designscene.

Text: Susanne Holte

Den danske designer Kasper Salto blev i år valgt som årets designer i forbindelse med den årlige prisuddeling af BO BEDRE Awards 2010. Salto løb med anerkendelsen for sine mange bidrag til dansk møbel- og belysningsdesigns. Han blev først og fremmest hædret for sin evne til at omsætte sin kærlighed for det enkle og indlysende til funktionelle og æstetiske møbler og lamper. Kasper Salto har med sin baggrund i møbelhåndværket en helt særlig og grundig tilgang til design, hvilket kommer til udtryk i stort set alt, hvad han rører ved. Han skræller alt overflødigt af og ender med et minimalistisk, men humant udtryk, som på en gang er meget skandinavisk og meget internationalt. Kasper Salto er udlært møbelsnedker i 1988 og tog i 1994 desuden afgang fra Danmarks Designskole. Han har modtaget flere priser og hædersbevisninger og har designet møbler for blandt andre LightYears, Fredericia Furniture og Fritz Hansen. BO BEDRE Awarden gives også til Årets Bedste Møbel, og det blev i år designeren Søren Rose Kjærs skuffemøbel for Mater. Møblet indgår i en store kollektion, som hank alder Gymnasium – inspireret af barndommes gymnastiksale. De første limited edition-møbler var rent faktisk lavet af gamle gymnastikgulve, mens de nyeste er bygget i genbrugs- og certificeret træ. Et gennemført koncept, der er både innovativt, bæredygtigt, æstetiskt og ikke mindst sjovt.

Årets Design

Årets design blev en delt førsteplads mellem Bacsac-planteposen og kunststolen Paper Chair. De mobile planteposer Bacsac er grønne i mere end én forstand. Ud over at de er fremstillet i miljøvenligt plast, er materialet uv-behandlet, beskytter planterødderne og afleder overskydende vand. De fylder ingenting pakket sammen – og så giver de mulighed for at tænke naturen ind i små byrum som altaner, terrasser og tage på en helt ny måde. Designet af Godefroy de Virieu, forhandles af Nomess Copenhagen. Papirstolen Paper Chair er designet af Mathias Bengtsson og er et eksperiment over, hvor langt man kan gå med et materiale. Ark efter ark af sort og hvidt genbrugspapir, skåret med en CNC-styret kniv i 2000 forskellige profiler, er limet sammen til en stærk og skulpturel form. Den grafiske stol repræsenterer en spændende kombination af det teknologisk innovative og det håndlavede unikaprodukt. Paper Chair er skabt til Danish Crafts Mindcraft10-kollektion.

Årets Lampe

Belysningens vigtighed i den moderne bolig tilgodeses også med awarden, hvor der også er en pris til Årets Lampe. Den gik i år til lampen Lighthouse, designet af Ronan og Erwan Bouroullec for Established & Sons. Kombinationen af den tunge marmorbase og det lette glas giver Lighthouse et unikt udtryk. De franske designerbrødre har studeret den traditionelle glaspusterkunst og formidler den på innovativ vis videre i et meget moderne lampedesign i marmor og glas, der her klæder hinanden fantastisk flot.

-Årets vindere af BO BEDRE Awards viser, at design i disse år går nye veje. Bæredygtighed er blevet et væsentligt parameter i udviklingen af nye produkter, dertil kommer også, at kunst og design går mere og mere hånd i hånd. Vinderne har også kvalitet som den fornemmeste fællesnævner – og det er rart at se, at de gode ideer ikke er ramt af krisetider, udtaler BO BEDREs chefredaktør Erik Rimmer. Dommerjuryen bestod i år af; Anne-Louise Sommer, rektor v. Danmarks Designskole • Elsebeth Gerner Nielsen, rektor v. Designskolen i Kolding • Christian Scherfig, direktør for Dansk Design Center • Britta Tøndborg, direktør for Trapholt • Birgitte Jahn, direktør for Danish Crafts • Bodil Busk Laursen, direktør for Kunstindustrimuseet • Mads Arlien-Søborg, trendforsker, Susanne Holte, trendspotter og boligjournalist • Grete Sivertsen, chefredaktør BO BEDRE Norge • Charlotte Ravnholt, medredaktør BO BEDRE • Erik Rimmer, chefredaktør BO BEDRE.

Årets design 2010-pris gik til to forskellige produkter: Planteposern Bacsac, designet af Godefroy de Virieu for Nomess Copenhagen, og kunstnerstolen Paper Chair, skabt af Mathias Bengtsson til Danish Crafts Mindcraft 10-kollektion.

Den danske designer Kasper Salto blev hædret som Årets Designer 2010.

Årets Lampe 2010 blev Ronan og Erwan Bouroullec’s Lighthouse for Established & Sons.

Årets Møbel 2010 blev designeren Søren Rose Kjærs Gymnasium opbevaringsmøbel, produceret af Mater.

Magic Light

De fleste designere ville gå bagover af begejstring, hvis de blev opfordret til at designe en lampe for Established & Sons, men der skal mere til at rive Paul Cocksedge med. Han bruger helst sin energi og kreativitet på at eksperimentere, udvikle unikaer og arbejde med gigant store installationer.

Text: Susanne Holte

Established & Sons er, med en ret ambitiøs kollektion og ressourcerne til at producere limited editions, en drømmepartner for langt de fleste designere. Den engelske designer Paul Cocksedge, der har gjort sig bemærket med flere spektakulære lysinstallationer for bl.a. Swarovski, var dog lidt tøvende da han blev spurgt om han ikke kunne kreere en lampe til deres kollektion. Tanken om at designe et produkt, der skulle fremstilles industrielt tændte ham ikke umiddelbart. At han alligevel lod sig overtale vidner den geniale Pole Lamp om. Lampen, der er fremstillet af et akrylrør, som leder lyset fra en betonsokkel, fremstår på ingen måde som et kompromis. Paul Cocksedges snurrige tilgang til formgivningen kommer således også til udtryk i dette, godt nok stringente, men ikke mindre originale design. Inspirationen til Pole Lamp har Cocksedge hentet i optiske fiberkabler, som jo har evnen til at sende lyset ud på en næsten uendelig rejse. Formmæssigt har han arbejdet målrettet på at få den komplicerede teknik pakket ind i et meget enkelt, men dog magisk udtryk. Evnen til at få det komplicerede til at synes let er, sammen med lysten til at konstruere ting, der giver sig ud for at være noget andet end det de er, kendetegnende for Cocksedge’s arbejde. Skal man koble eet enkelt ord på hans design må det være magi. Evnerne for det dramatiske og det magiske blev nylig demonstreret på Swarovskis udstilling i Milano, hvor den grænsesøgende designer viste værket Veil – et ”gardin” af funklende krystaller, som oplevet i et spejl afslører Mona Lisas underfundigt smilende ansigt. Den dybt originale designer, der sammen med kollegaen og studiekammeraten fra The Royal College of Art, Joana Pinho driver Paul Cocksedge Studio i London, arbejder på flere fronter, men han er først og fremmest draget af lyset. En interesse som blev vakt allerede mens han studerede under Ron Arad, hvor han bl.a. blev præsenteret for Issey Miyake og Ingo Maurer, som begge siden har været store inspirationskilder og mentorer. Cocksedge’s indlysende evner har givet ham kunder som Conran & Partners, Droog Design, British Council, Tussardi, Swarovski og Bombay Sapphire Foundation, samt en lang række prominente gallerier og museer verden over.