Modsætninger mødes, når to af Danmarks prisbelønnede keramikere Bodil Manz og Bente Skjøttgaard sætter hinanden stævne på udstillingen ”Cuts and Interventions”. De kommer fra hver deres generation og tradition, men undersøger på udstillingen mulige fællesnævnere. Resultatet kan opleves på Københavns nye keramiske galleri Copenhagen Ceramics i dagene 2. – 25. februar 2012.
På deres første fælles udstilling nogensinde har to af Danmarks meget markante kunstneriske profiler valgt at undersøge mulige fællesnævnere i deres ellers så forskellige arbejde. Udstillingens titel ”Cuts and Interventions” hentyder til den helt specielle måde, hvorpå de to keramikere styrer både materialer og arbejdsproces. Bodil Manz, kendt verden over for sine papirstynde porcelænscylindre, undersøger sin egen keramiske historie. Hun opbryder støbeformene til tidligere værker, genanvender og genfortolker disse tidligere former og arbejdsredskaber i helt nye værker, der er samplet og sat sammen med helt nye formdele, som en slags spor gennem tiden fra hendes værksted. I andre værker lader hun nye grafiske ornamenter opstå på sine porcelænscylindre inspireret af det virvar af kantede former, som dannes af fraklip, der falder på gulvet og hober sig op under arbejdet med at overføre transfers, farve og lak til den glaserede skærv. ’Genbrug af mit arbejde’ kunne de måske hedde, overvejer hun. I processen med disse nye ting sætter Bodil Manz på en poetisk måde både et punktum for bestemte dele af sit tidligere virke, men åbner samtidig døre til et nyt univers, som vokser organisk ud af en lang karrieres undersøgelser i materialet. Bodil Manz’ værker er kendetegnet af stærke grafiske og oftest geometrisk baserede mønstre, der bevidner hendes mesterlige behandling af et forfinet materiale og en æstetisk suveræn, nutidig tolkning af en modernistisk arv.
Må man køre på væggen?
Bente Skjøttgaard afsøger andre muligheder for det nutidige ornament. Må man køre på væggen? spørger hun og svarer ved at intervenere i det bløde, sanselige materiale ved langsomt at køre sin Fiat Multipla med Pirelli P7 dækmønstre hen over leret, efterladende sig et enkelt, direkte aftryk i den aflange bane af opklasket stentøjsler. En dekorativ frise med et let genkendeligt ornament fra vores tid. Gennem den efterfølgende glasering og brænding op til 1280 grader forvandler friserne sig og kan opnå forskellig karakter: Serien af Frise P7 er ikke ekspressiv og voldsom – indbyder snarere til stille eftertanke. I dette værk følger Skjøttgaard op på sit eget værk fra 2011, opsat ved Hærvejen, hvor hun har ladet stude sætte deres klovaftryk i et 40 kvadratmeter stort, liggende lerrelief som en hyldest til den gamle studehandel på Hærvejen. Og bag dette ligger naturligvis også en hilsen til Asger Jorns store keramikrelief fra 1959 på Amtsgymnasiet i Aarhus, hvor Jorn, som bekendt, bl.a. tog en tur på sin scooter hen over det våde ler under udførelsen af værket. Bente Skjøttgaard har slået sit navn fast som en frygtløs aktør i forhold til det keramiske materiale, ekspressiv og generøs. Hun opfinder og genopdager igen og igen de specielle kvaliteter i leret. På nærmest magisk vis demonstrerer hun først lerets særlige formbarhed, og sidenhen i processen udnytter hun med sin særlige legende tilgang og stor humor og fantasi alt, hvad der kan ske i transfomationsprocessen gennem glasering og den afsluttende brænding af leret. Begge kunstnere har utallige udstillinger i ind- og udland bag sig og er repræsenteret i en lang række af verdens bedste museumssamlinger, ligesåsom de har modtaget mange både danske og udenlandske hædersbevisninger og priser for deres arbejde. I flæng kan nævnes, at Bodil Manz i 2007 modtog Grand Prize ved den Internationale World Ceramic Biennale i Seoul. Bente Skjøttgaaard fik som en af de første overrakt Annie og Otto Johs. Detlefs Keramikpris i 2004.
