Category: Belysning

Strengeleg og stregkoder

Der er dømt smalkost og tilbageholdenhed over hele linien. Flere designere vælger også at skære ind til benet og minimere materialeforbruget. Paradoksalt nok fremstår de nye nøgne og skeletterede møbler som stærke grafiske statements. Hvad der måtte mangle i komfort opvejes af et markant visuelt udtryk.

Text: Susanne Holte

Mens nogle møbler lægger sig ud og bliver tykkere, hyggeligere og mere indbydende i en kold tid, går andre i den stik modsatte grøft og smider al overflødig fedt. Tilbage står den rene form, det stringente udtryk, det grafisk enkle, minimalismen i sin mest minimale form. Metal og kunststoffer, geometriske figurer, kanter og netværk. Møbler i kontrast til den velkendte og trygge hygge, men også parafraser over netop de bløde former. Der er referencer til tegneseriernes forenklede verden, til den hurtige skitse, til distraktionens krusseduller på telefonblokken. Stilen giver plads til eksperimenter og leg med ikoniske designs og der er indenfor den stramme ramme mulighed for både humoristiske og dybt alvorlige fortolkninger. Selvom der er noget næsten uforsonligt over de strenge former og de rå materialer, dukker de visuelt pågående møbler op med jævne mellemrum. Måske fordi de giver lidt bid til det bløde, skaber kontrast til det voluminøse og bidrager med visuel ro. En anden god forklaring kan være at der i hver generation af designere og formgivere er nogen, der nødvendigvis må helt ind til kernen, og ligesom lyrikeren skrælle de unødvendige lag bort for til sidst at stå tilbage med et indlysende enkelt værk med plads til fortolkninger.

Cage Mic lampen er, med sin lysende krop omgivet af et gitter, tydeligt inspireret af den traditionelle lanterne. Fås i tre farver som henholdsvis pendel, gulv- og bordlampe. Udviklet af Diesels desingteam i samarbejde med Foscarini. www.forscarini.com og www.diesel.com

Andreas Farkas er idemanden bag Dexter – en lille multifunktionel skammel med et enkelt grafisk design. Skamlerne kan stables og eventuelt anvendes som reoler. www.lammhults.se

Stringens og naturalisme i eet værk.  Designeren Bertjan Pot har med lysekronen Heracleum Plant mikset det grafiske med det organiske. Lampen, der er forsynet med LED ”blade” har referencer til misteltenen på en frostklar nat. Producenten er hollandske Moooi, der har blik for både det særegne og det poetiske. www.moooi.com



Tænk stregkoder, tænk Carlo Colombo, der med stolen Intrecci har blødgjort de strenge streger. Stolen, der er den del af en hel kollektion for italienske Emu, er vævet af metal og tåler både udendørs og indendørs ophold. www.emu.it

Stor nyhed i miniature til alle samlere og designaficionados. Montana tilføjer endnu et design til den ikoniske Tivoli-serie med  en eksklusivt forarbejdet miniaturemodel. Det er en af det 20. århundredes mest toneangivende designere, danske Verner Panton, der har skabt stolen, der i 1955 blev hans første stoledesign. Oprindeligt blev stolen designet til en restaurant i Tivoli til udendørs- og indendørsbrug. www.montana.dk

Japanske Nendo er uden sidestykke forenklingens mester. Hans design står som grafiske statements. Se blot hans Scatte Shelf, der er komponeret af 5 mm tynde blanksorte akrylplader samlet i et gitter. Det utraditionelle møbel er et kalejdoskopisk sanseeksperiment af refleksioner og transparens. www.nendo.jp


Når skidt kommer til ære!

Begrebet er i sin oprindelige betydning ikke specielt flatterende, men når det bruges i forbindelse med design og innovation får det en helt anden positiv valør. Trash-design eller genbrugs-design har i nogle år været en del af den kreative undergrund, men der er lige nu ekstra fokus på både overforbrug og miljø. Vores affald tænkes for alvor ind i en ny kontekst. Hvis tilblivelsen samtidig involverer 3.verdenslande, giver det for alvor mening at ladet skidtet komme til ære.

Text: Susanne Holte

Affald er oftest synonym med problemer, men for en række unge designere er bjergene af plastikemballage, udslidt tøj og gamle byggematerialer inspirationskilde til innovativt design. Ideen med at forvandle genbrugspladsernes indhold til brugbare produkter er ikke ny. Designer-brødrene Fernando og Humberto Campana var pionerer på området og de lykkedes over al forventning med at forvandle Brasiliens bjerge af affald til møbler og designobjekter – at gøre det tarvelige værdifuldt, forvandle dagligdags materialer og give dem nyt liv. Med inspiration fra gadelivet og de brasilianske håndværkstraditioner kombinerer Campana brødrene ting de finder – træstykker, plastslanger, tøjdyr og tøjstumper – med avanceret teknologi. De transformerer de beskedne materialer til designobjekter og hylder dermed det kasserede og trivielle. Campanas ukonventionelle design har gennem et par årtier skabt stor opmærksomhed på den internationale designscene fordi de sætter fokus på globalisering, velfærd og kulturel identitet. Deres arbejder er først og fremmest unikaer, men en del produkter er løbende sat i produktion hos forskellige avantgarde fabrikanter som Edra, Alessi og Vitra. Mange forsøger i disse år at gøre Campana-brødrene kunsten efter. Det kunne man ved selvsyn konstatere på den årlige Habitare messe i Helsinki i september, hvor arrangørerne præsenterede en Trash Design sektion med fantasifulde bud på genbrugsdesign. Bag ideen stod modedesigner Isa Kukkapuro og ”trash-designer” Henrik Enbom fra Dodo, der arbejder dedikeret med genbrugsmaterialer. Under mottoet: One man’s trash is another man’s treasure, havde de samlet designstuderende med gode bud på genanvendelse af det kasserede.

Blow Sofa, designet af de polske designere Agata Kulik og Pawl Pomorski fra Malafor, er fremstillet af oppustelige genbrugspapirsække. www.malafor.com

Den japanske designer Kazuko Okamoto har udviklet en serie kubeformede møbler betrukket med kasserede kaffesække. Coffee Cubes bærer originaltryk fra kaffeplantager rundt omkring i verden. www.greenfurniture.se

Licht der Stiftung er en serie lamper, fremstillet af konservesdåser. Bag udviklingen står svenske Henrik Enbom fra Trash Design. www.trashdesign.fi

Metalemballage fra juice, øl og sodavand er en plage i naturen. Her er de farverige dåser forvandlet til en dekorativ lampe, designet af Po!Paris. Den kogleformede lampe, der bærer navnet Gjoast Lamp, er både miljøvenlig og social ansvarlig. Den bliver fremstillet af albanske sigøjnere som en del af et lokalt NGO projekt. www.po-paris.com

Leaf Lamp, designet af Peter Schumacher fra Australien, var sidste års vinderbidrag til designkonkurrencen Green Furniture Award, hvor designere dyster på kreativitet og grøn tankegang. Materialerne er træ og filt. Lyskilden er LED. www.greenfurniture.se

Udtjente jeans danner, sammen med andre kasserede tekstiler, basis for designeren Eva Forgacova’s små unikke Sushi-puffer. www.agenceartterre.com

Begrebet stol får helt ny mening med Campana brødrenes Banquete stol fra 2004. Den er skabt af en bunke kulørte tøjdyr, som tilsammen udgør et blødt leje. www.campanas.com.br

Green Furniture Award vinder i 2011 blev svenske Maria Westerberg, der er den kreative kraft bag T-shirt stolen. Konkurrencen, der har fokus på genbrug, er en del af Stockholm Furniture Fair. Stolen er fremstillet af genbrugte T-shirts. www.greenfurniture.se

I erindringens milde skær

Boligindretning handler – som meget andet her i tilværelsen – om stemninger, følelser og iscenesættelse af erindringer. Fortidens nostalgiske scene er som regel badet i et lettere gulnet lysskær – således er det også med tidens interiør – eller rettere den måde de retro-inspirerede designs præsenteres på i medierne.

Text: Susanne Holte

Verden er i farver, men de farver, der knytter sig til vore erindringer er ikke nødvendigvis virkelighedens. Vores opfattelse af fortiden er fanget i en linse og presset gennem filteret på et kamera, hvis teknologiske over- eller underlegenhed på det givne tidspunkt er med til at fastholde vores barndom og ungdom i et lettere grynet, gyldent skær. Når retrobølgen endnu engang skyller ind over os og trækker os med tilbage til 50’ernes nyvundne optimisme, 60’erne supermaterialisme og 70’ernes frihedstrang, sker det ikke blot ved hjælp af gule, grønne, blå og brune tekstiler, mørke træsorter og nye og gamle fortolkninger af letbenede møbler. Det sker også ved hjælp af en helt bevidst stimulation og manipulation af vores hukommelse. Ved at lægge det ”rigtige” lys på reklamerne, i møbelkatalogerne og i magasinernes boligreportager guides vi ned ad mindernes allé. For den helt unge generation, der er vokset op med en knivskarp 3D-gengivelse af verden, er der ikke noget følelsesmæssigt link til historien. Stilen opfattes vel snarere som en kuriøs kontrast til tidens konstant foranderlige univers – lidt i stil med den mest hippe af alle hippe iPhone-applikationer, den såkaldte Hipstamatic, der netop får vores fotos til at ligne snapshots fra vores barndom i 60’erne med skæve kompositioner, gulligt lys og farver med kontrast. Billeder fra en svunden tid, hvor alt ikke var digitalt, perfekt og forudsigeligt. Lidt i samme boldgade finder vi de genopdagede vinylplader og forkærligheden for TV-serien Mad Men. Nogen hævder at fænomenet er en reaktion på renhedsæstetikken, en jagt på autenticitet eller en søgen efter tryghed. En ting er sikkert: det er en forbigående dille. Vi spiller bold i krydsfeltet mellem det analoge og det digitale og imens kan vi fornøje os over interiør med stærke referencer til en svunden tid.

Skarp på den fede måde – sådan kan man vist godt beskrive designkollektionen fra møbelproducenten e15, der blandt andet kan bryste sig af stolen Leo, designet i samarbejde med designeren Stefan Diez. www.e15.com

Svenske Källemo byder altid på design af top-kvalitet. Senest har de præsenteret denne flyder af en stol, designet af Matti Klenell, der helt sikkert har ladet sig inspirere af 60’erne da han tegnede Spectra. www.kallemo.sewww.thorsen.dk

Linket til Arne Jacobsens berømte skalmøbler Ægget og Svanen er evident. Den spanske designer Jaime Hayon har med sofaen Favn kreeret et smukt og enkelt møbel til den danske producent Fritz Hansen. www.fritzhansen.com

Teaktræ, plast og lette ben. 60’erne er tilbage – ikke mindst når det drejer sig om belysning. Oslo Wood lampen fra norske Northern Lighting, giver ikke blot et blødt lys, som det man kan opleve i de norske skove, den byder også på en ikonisk form med referencer til en svunden tid. www.northernlighting.no

Tone Chest er en nyfortolkning af den velkendte kommode. Det er Leif Designpark der har leget med en gammel japansk tradition, hvor man arbejder med parket og udnytter tre forskellig træsorter. www.leif-designpark.comwww.delaespada.com

Der er referencer til Eames, men alligevel også meget innovation bag designeren Alfredo Häberli’s Jill stol fra Vitra. Den fås med to forskellig steltyper, med og uden sædepolster. www.vitra.comwww.paustian.com

Line Depping har skabt ’Tool Boxes’ som en udforskning af, hvordan vi opbevarer vores ting. Hensigten er at udfordre den gængse opfattelse af et skuffedarium og blotte skufferne for beskueren. www.linedepping.dk


Bulb fiction

Sidste år måtte vi sige farvel til 100 watt pæren. I år røg så de 75 watt, og i løbet af de næste to år er det endegyldigt slut med glødepæren. Vi tvinges – enten vi vil det eller ej – til at tage afsked med Edisons geniale lyskilde, men selvom den ikoniske pære – selve symbolet på den lyse idé – i disse år må vige pladsen til fordel for halogen, sparepærer og LED-lys, vil det genkendelige design bestå: Pæreformen vil fortsat inspirere designerne og stå tilbage som selve sindbilledet på industrialiseringen og de gode gamle dage, hvor strømmen flød i rå mængder og CO2 var noget man talte om i fysiktimerne.

Text: Susanne Holte

Det måtte selvfølgelig komme: I en tid med knappe ressourcer kan ansvarlige politikere simpelthen ikke sidde med hænderne i skødet og se til, mens borgerne frådser i el og tænder glødepærer, der producerer langt mere varme end lys. I tidens ånd besluttede EU-politikerne derfor for et par år siden at udfase glødepæren, og i september 2012 er det så definitivt slut med Thomas Edisons geniale opfindelse. Et indgreb, der ifølge eksperter i EU Kommissionen og Elsparefonden betyder en besparelse på godt 80 mia. kWh over de næste ti år og en reducering af CO2-udslippet på minimum15 millioner ton årligt. Det lyder jo meget fornuftigt, men midt i den grønne eufori, er lidt nostalgisk vemod måske på sin plads: Glødepæren er trods alt ikke en hvilken som helst størrelse. Den i sin tid så revolutionerende lyskilde er nemlig på alle måder et symbol på en tid præget af fremgang og vækst, af store opfindelser og videnskabelige landvindinger, der for alvor forandrede verden i den 19. århundrede – et symbol fra en epoke, hvor vi endnu ikke havde erkendt, at klodens ressourcer er begrænsede.